AF NINA MOURIER Nina er uddannet BSI1'er i Den Danske Skiskole og har deltaget på SkiAkademiets forberedelseskurser op til instruktørkurserne.

Det er juni måned. Solen står højt over bjergene. Jeg spænder skistøvlerne og kaster mig hovedkulds ned ad bjerget. Jeg eksploderer indeni og hviner lidt for mig selv af fryd. Det kører for mig. Men ikke ret meget længere. Frustration afløser hurtigt min glæde...

Foran mig ligger en uge i de østrigske bjerge. En uge med sommerski på gletscheren i Hintertux. Og undervisning. Masser af undervisning. Målet er en skiinstruktørgrad i Den Danske Skiskole. Midlet er hårdt arbejde. Vi er 32 instruktøraspiranter med samme mål, og presset er stort. Vi ved allerede ved kursets start, at de fleste dumper. Og det ligger hele tiden i baghovedet og lurer.

Vi er gode skiløbere. Troede vi, da vi ankom til Hintertux. Men her analyserer vi hvert et sving og hver en bevægelse. Alt piller uddannerne fra Den Danske Skiskole fra hinanden. Og dag for dag vokser frustrationen. Pludselig kan jeg ingenting. Og jeg laver de samme fejl igen og igen. Til min egen store frustration.

Tiden er knap. Uge for uge vokser presset. Når jeg at forbedre mit skiløb så meget, at jeg kan bestå. På bare én uge. Er det muligt? Uddannerne fra Den Danske Skiskole lover, at brikkerne samler sig til sidst. Det ligner et kaotisk puslespil nu, men stille og roligt falder brikkerne på plads. En efter en. Og jeg forsøger at stole på dem. De får ret. Sidst på ugen ender frustrationen i succes, da jeg smutter gennem nåleøjet. Nu er jeg BSI1’er.