 |
|
AF ANDREAS BANG
Andreas er træner og stifter af SkiAkademiet.
- Uddannerchef i Den Danske Skiskole
- Østrigsk uddannet diplomskilærer
- Medlem af teknisk komité i DDS
|
Åben tale til Jer
Jeg har efterhånden fået struktureret min vinterhverdag på en sådan måde, at ’vigtige øjeblikke’ bliver repræsenteret jævnligt over hele dagen. Med de ’vigtige øjeblikke’ mener jeg de korte dybe glimt, de rå og meget intensive sekunder, som går rent ind og kan føles i ens indre. Grunden til at de for mig er vigtige, er, at jeg på det seneste har mærket og erkendt, at det er dem mit drive og min energi udspringer fra...
En af vinterhverdagens første øjeblikke rammer mig ved første tur på bjerget om morgenen. Hvad enten det er med en gæst i en stolelift, alene kl 5 med skind under skiene, eller med en eller flere af Jer, sammen, helt klar til at flå Bellevarde i stykker, står øjeblikket stille og alt andet suges væk. Denne første svimlende følelse på dagen er karakteriseret ved ren og total nærvær i naturen.
Det er netop naturen, der tricker dette første daglige øjeblik i mig. Tit bliver det forstærket af det visuelle indtryk af bjergene og himlen. I større eller mindre grad, vender dette øjeblik tilbage senere på dagen, typisk sent på eftermiddagen, hvor bjerget går i skygge og vinden koldt river i én. Atmosfæren på bjerget ved lukketid kan være overvældende. Man får en lille smagsprøve på naturens nat. Den ægte nat.
Det næste vigtige øjeblik på dagen er en iscenesættelse. Det er bevidst forceret. Det opstår ved hård fysisk anstrengelse. Crossfit. Nogle minutter inde i dagens workout begynder tankerne at bevæge sig længere og længere bort, for tilsidst kun at blive erstattet af en stærk og klar følelse af selve kroppen, som råber så højt, at man ikke hører sindet. Sindet drukner og taber, imens nuet i kroppen triumferende vinder. Anstrengelserne giver kroppen nok at tænke på. Dette vigtige øjeblik kan kun forekomme, hvis dagens workout er tilstrækkelig krævende. Hvis kroppen ikke har fået lov at knæle og bede om nåde op til flere gange, kan tilstanden ikke opstå. Hvis du holder igen, må du lede forgæves. Med andre ord: ’Go all in’ eller bliv hjemme.
Disse to slags beskrevne vigtige øjeblikke er simple af natur. Enkle og lette at opnå. De bør forekomme, hvis man med en god portion indre overbevisning kan citere Mark Twight og mene det: ’I live for the iron and the fresh air’.
Det næste vigtige øjeblik er imidlertid af mere kompleks art.
Det opstår direkte på grund af Jer. Det fremkommer kun i situationer, når vi er sammen. Tit om aftenen eller om natten. Fx til teorisessioner, videofejlretning, hygge i lejligheden, fællesmiddage og fester. Det sker tit midt inde i en seance, hvor vi alle hver især indfanges i situationens nu. Her viser nærværet sig i form af en fælles bevidsthed. Dette vigtige øjeblik kan kun eksistere i kraft af den verden, vi skaber i fællesskab hernede. Det eksisterer kun på baggrund af alt det, vi har sammen og de følelser vi ligger i og har for hinanden. Det er den energi der samles, når vi alle er helt tilstede på samme tid. Dette øjeblik er det kraftigste.
For mig sætter dette øjeblik samtidig andre følelser i gang, stolthed og taknemmelighed. Stolt over at være med til at lede akademiets ånd og sætte kursen. Taknemmelig over at få lov til at opleve ånden, når den realiseres i Jer. At være tilstede hele vejen og se det ske, er en dyb, varm og glædelig følelse.
|
