DDS Træning

FORBEREDELSESKURSUS OP TIL INSTRUKTØRKURSER
MED DEN DANSKE SKISKOLE


 
Disse kurser afholdes for skiløbere med instruktør-ambitioner, som vil udvikle deres skiløb med henblik på  egenfærdighedseksamen på et instruktørkursus ved Den Danske Skiskole. Alle træningsture er lagt i ugerne op til den Den Danske Skiskoles instruktørkurser som ligger forår, sommer og efterår. På den måde er der mulighed for, at gå direkte på instruktør-kursus lige efter en fuldendt træningstur ved SkiAkademiet, og dermed være helt klar til kurset!

Alle er velkomne uanset niveau, men det forventes at man ankommer velforberedt til turen - at man er fysisk ovenpå, har  indsigt i den nye manual og er indstillet på at udvikle sit skiløb betydeligt. På turene finder du en afslappet og uhøjtidelig stemning med god tid til skiløb. Du finder samtidigt en seriøs og professionel  indstilling, der sikrer, at turen forløber på højt fagligt niveau. 

 
SKILØB
Formiddagen er sat af til decideret undervisning. Igennem forskellige læringsstile vil der blive fokuseret kraftigt på forbedring af skiløberens egenfærdighed. Dette gælder både i friløb, demoskiløb og udfordrende varieret skiløb.

Om eftermiddagen er målet; så meget effektiv skitid som muligt, sammen, i mindre grupper eller hver for sig. Det vigtige er, med udgangspunkt i formiddagens undervisning, at få indøvet gode positioner og bevægelser i sit skiløb.

 
VIDEOFEJLRETNING OG TEORI
Vi tilstræber at videofilme hver dag. Om aftenen analyseres det video, der er blevet optaget om dagen på bakken. Dette, flettet sammen med en teoretisk snak, forbereder deltageren optimalt til næste dags træning.

 
MENTALTRÆNING
For at udvikle sit skiløb, må man beherske sin krop både på det fysiske og det mentale plan. Derfor afholdes løbende sessioner i træning af det psykologiske aspekt: Mentaltræning. Vi arbejder primært med: Visualisering, motivation, afslappethed, at holde fokus, at kontrollere følelser og at opbygge en idéel præstations- tilstand.

- - - - - -


OBS! Det er et krav, at være tilmeldt et kursus ved Den Danske Skiskole ugen efter for at deltage på SkiAkademiets træningstur op til.

         
 
forside_2.jpg


tranns_1.jpg


StoresvingMK.jpg


videofejlretning.jpg

Tilmelding til DDS Træning

Pris og periode
 

SkiAkademiet ApS
CVR-nr.: 31 25 05 28
Email: Info@skiakademiet.dk